🧘🏼Dag 4 – Fjerde dag på måtten – hjælp til yoga praksis
Det handler om hjælp til yoga praksis. Jeg præsenteres for den støttende pølle, yogablok og strap til at støtte mig i mine øvelser.
Jeg starter som vanligt i skrædderstilling og får styr på det dybe åndedræt så ro-på-systemet aktiveres. Støtter mig med de puder jeg bruger i stedet for en pølle, som jeg ikke har.
Nu er det tid til 2 minutters Caterpiller. Siddende foroverbøjet så meget det er muligt. Øvelsen efterfølges af Pigeon på maven med det ene ben strakt bagud og det andet bøjet foran. Overkroppen ligger mod gulvet. Jeg troede ikke det var muligt at ligge sådan. Det strammer i kroppen og jeg bruger mit dybe åndedræt til at acceptere ubehaget.
Efter 2 gange 2 minutter skal jeg ind i knæ fire og tager et par dybe indåndinger. Efterfulgt af benstrækket Big Toe fra rygliggende stilling. 2 minutter til hvert ben. Afslutter i Shavasana med snurrende ben og dybe åndedrag. Tilbage i skrædderstilling, stadig med dybe åndedrag. Jeg takker mig selv for at fortsætte min kærlige rejse ind i min krop. Jeg skulle have gjort det for længe siden. Det nytter ikke at fortryde. Sket er sket. Nu vil jeg nyde dette fredfyldte univers så ofte som muligt.
Der er stadig plads til forbedring af skrædderstillingen og alle andre øvelser. Alt er godt.
Fra hjertet tak fordi du følger med i min yoga dagbog og på min kærlige rejse ind i min krop for at lære den at kende. Læs med i Story eller i Højdepunkt Yoga dagbog
Nameste❤️