Duften af olie
🌸 Dag 8 – Hvad vækker duften af olie i mig?
De første syv dage handlede om, når livet kalder på forandring –
om at give slip, lytte og turde begynde igen.
De næste syv dage handler om, når livet mærkes –
om at være til stede i kroppen, sanserne og hjertet.
En duft kan vække noget, jeg troede, jeg havde glemt – en stemning, en følelse, et minde, en længsel.
Når jeg dufter til en olie, sker der noget, jeg ikke helt kan forklare.
Duften bevæger sig udenom tankerne og går direkte ind i kroppen.
Nogle olier vækker ro, andre giver energi eller løfter mit humør.
Nogle rammer hjertet og åbner et rum af genkendelse, som om kroppen siger:
“Det her kender jeg.”
Duft er sansning – men også hukommelse.
Jeg kan dufte noget og pludselig være tilbage i et øjeblik, et sted, et menneske.
Citrusdufte minder mig om Mallorca, sol og lethed.
Lavendel taler om ro og hvile.
Balance føles som jordforbindelse, som om fødderne bliver tungere, og tankerne falder på plads.
Jeg bruger olierne som små ankre i hverdagen.
Om morgenen begynder jeg med pebermynteolie på brystkassen – den hjælper kroppen med at løsne slim fra lungerne og giver samtidig friskhed og energi.
Det er min støtte, inden jeg skal i gang med dagens træning i Loop eller på trampolinen.
Sammen med morgenmaden tager jeg doTERRA’s kosttilskud, som også indeholder oliernes kraft.
I løbet af dagen vælger jeg olier efter behov.
Når jeg skal skrive eller koncentrere mig, kører Citrus Bliss og Ylang Ylang i diffuseren ved mit skrivebord – en duft af glæde, varme og kreativitet.
Hvis en forkølelse er på vej, tænder jeg for On Guard – den føles som et lille skjold af styrke og beskyttelse.
Et par gange om ugen giver Bo og jeg hinanden massage med Symphony og The Cells; det skaber ro, nærhed og styrker kroppen indefra.
Lige nu arbejder vi med en protokol, der støtter blodtryk og kolesterol.
Og når dagen går på hæld, venter Lavendel og Balance i soveværelset.
De fylder rummet med blid ro, så natten kan blive skøn og søvnen dyb.
Når jeg dufter, mærker jeg livet i mig.
Det er ikke kun næsen, der registrerer – det er hele mit system, der lytter.
Duften bevæger sig som en stille bølge gennem krop og sind.
Nogle gange vækker den tårer, andre gange et smil.
Den minder mig om, at jeg er sansende, levende, forbundet.
Olierne hjælper mig til at komme hjem i kroppen.
De kalder mig tilbage fra tankerne og minder mig om, at jeg ikke behøver forstå alt.
Jeg skal bare mærke.
Når jeg indånder en olie, er det som et øjebliks bøn –
et ja til LIV i livet, lige nu.
💭 Refleksion
Hvilke dufte vækker mest i mig – og hvorfor?
Hvordan mærker jeg duften i kroppen?
Hvilken olie støtter mig bedst lige nu – og hvad fortæller den mig?











