Blomsterfestival i Bogense
Så blev det igen flyttedag for normalerne. Denne gang går turen til Bogense, hvor der er blomsterfestival i weekenden.
Bogense er en havneby ved Kattegat på det nordlige Fyn med 3.976 indbyggere (2021), beliggende 15 km nordvest for Søndersø, 23 km vest for Otterup og 29 km øst for Middelfart. Byen er kommunesæde for Nordfyns Kommune og ligger i Region Syddanmark.
Vi talte med en af de faste indbyggere, der var ved at pynte sit hus smukt med roser. Hun fortalte at der plejer at komme omkring 40.000 besøgende til festivalen. Hun tvivlede dog på at så mange fandt ved i 2021 på grund af Corona pandemien. Efterfølgende har jeg set, at der var 15.000 – 20.000 besøgende.
Nordfyns Rosenfestival finder sted hvert år den første weekend i august, hvor Bogense by blomstrer op med store blomsterdekorationer i årets tema, der i år er “Danmark Rundt”. Vi nød virkelig synet og duften af mere end 100.000 roser. Min varmeste anbefaling til denne attraktion i de kommende år.
Vi spiste frokost på torvet. En dejlig platte med sild, fisk og æg. Dertil naturligvis en lokal øl af pilsnerstyrke. Der er alt andet lige færre kalorier i øl, der ikke indeholder de høje alkoholprocenter.
Med et mål om en daglig tur på cyklen, 8000 skridt og i øvrigt mådehold, så tror jeg ikke det går helt galt på vægten. Jeg har en aftale med mig selv om at + 1 kilo er ok, når ferien er slut. Det er en god ting at lave en sådan aftale, inden man starter ferien. Så er hjernen ligesom forberedt på, at der ikke er plads til rå udskejelser hele ferien.
Dagen sluttede med at manden min gav en softice. Af en eller anden grund havde han glemt, at jeg altid (undtagen i Kerteminde) spiser is i bæger. Så kan købte den i vaffel. Tja jeg kunne have valgt at spise den, når nu den var der. Men det gjorde jeg ikke. Manden spiste den. Måske vidste han at det ville ende sådan og derfor “glemte” han bægeret
Fik du ikke lige læst min feriedagbog fra dag 1 om pakkeliste og andre lister, så klik her på linjen.
Fik du ikke lige læst min feriedagbog fra dag 2 om ferietraditioner, så klik her på linjen
Fik du ikke lige læst min feriedagbog fra dag 3 & 4 med tip til at holde øje med vægten, første bryggeribesøg og årets isvaffel, så klik her på linjen
Fik du ikke lige læst min feriedagbog fra dag 5 om Skinny Bitch og alkoholfri øl, så klik her på linjen
Fik du ikke lige læst min feriedagbog fra dag 6 om at vende en øv-situation til noget positivt, så klik her på linjen
Fik du ikke lige læst min feriedagbog fra dag 7 om kompensation for nydelse, så klik her på linjen
Fik du ikke lige læst min feriedagbog fra dag 8 om besøg på et eventyrligt bryggeri, så klik her på linjen
Fik du ikke lige læst min feriedagbog fra dag 9 om besøget på Bryggeriet Vestfyen og min begrænsede ølsmagning, så klik her på linjen