En vigtig del af dit vægttabsforløb hen imod din drømmevægt er, at du regelmæssigt noterer din vægt og dine kropsmål. Det er meget motiverende at se begge mål blive mindre. På den måde får du bevis på, at dine anstrengelser, med at ændre vaner og leve sundere, bærer frugt.
Og hvis vægten står stille et par uger, hvilket slet ikke er unormalt, så vil du som regel kunne se forandringen på dine kropsmål.
Når mine kursister starter forløb i GretesUnivers, inviterer jeg altid til, at starte kropsmåling med det samme. Det er nemlig rart at have udgangspunktet til sammenligning, når drømmevægten nås. Jeg inviterer også til at tage billeder af kroppen i stramt stort tøj (t-shirt og tights) både forfra, fra siden og bagfra. Disse fotos kan også med fordel gentages i processen, f.eks. en gang om måneden, for at følge udviklingen.
Mange får det ikke lige gjort trods anbefalingen og det er helt sikkert, at hvis måling og fotos ikke påbegyndes på noget tidspunkt, så er 95% af kursisterne ærgerlige over, at de ikke gjorde det, når de er i mål.
Klik på knappen herunder og download dit måleskema til det kommende kvartal. Skal dit vægttab strække sig ud over 3 måneder, kan du printe et nyt skema. Du kan også skrive i skemaet uden at printe, hvis du hellere vil gemme det på din computer.
God fornøjelse med at følge udviklingen i dit vægttab.