Lichen Sclerosus

Skyld eller ansvar

Det er ikke din skyld – men du kan støtte dig selv 🌸

Da jeg fik diagnosen Lichen Sclerosus, var en af de første tanker, der dukkede op:
“Har jeg gjort noget forkert?” 

Det er en tanke, jeg ved, mange kender – uanset om det handler om Lichen Sclerosus, stofskifteproblemer eller andre kroniske tilstande.

Men lad mig sige det højt og klart – også til dig, der måske har brug for at høre det i dag:

Du har ikke selv valgt det her.
Du har ikke tænkt dig syg.
Du har ikke spist dig syg.
Du har ikke bevæget dig for lidt og dermed “fortjent” det.

💗 Autoimmune sygdomme opstår ikke, fordi vi er dårlige mennesker eller ikke har passet godt nok på os selv.

Men … og det er et vigtigt men:
Vi har et ansvar for, hvordan vi lever videre med det, vi står i.

Og det kan faktisk være en kærlig og styrkende vej at gå.
Jeg øver mig stadig – og måske kan mine erfaringer også støtte dig:

🌱 Jeg øver mig i at slippe skyld og skam
🌱 Jeg møder mig selv med omsorg og tager små skridt
🌱 Jeg vælger det, der styrker mig – uden at presse mig selv
🌱 Jeg gør det, jeg kan – med de ressourcer, jeg har i dag

Når jeg spiser antiinflammatorisk, hviler midt på dagen eller siger nej tak til noget, der dræner mig,
så handler det ikke om at være “perfekt”.
Det handler om at støtte min krop – én dag ad gangen.

💭 Måske har du brug for at høre det samme i dag:
Det er ikke din skyld.
Men det er din krop.
Og du fortjener at tage dig kærligt af den.

Med varme hilsner,
Grete 🌸

Har du brug for hjælp til at komme videre med LS?

Start med at booke en gratis afklarende samtale, hvor vi finder ud af, om jeg kan hjælpe dig med de kurser eller coachingforløb, jeg har til rådighed.