- 47 år
- Bor sammen med mand og datter på 18 år
- Har foreløbig tabt 20 kg med Sense
- Er ikke helt i mål endnu – har ikke et fast vægttabsmål endnu, men ca. 10 kg endnu.
Før jeg begyndte at leve efter Sense, sad jeg på kontor på deltid i mands virksomhed. Jeg har været overvægtig siden jeg var ca. 20 år. Jeg fik det første barn da jeg var 25 år og det næste da jeg var 28 år. Jeg tog ikke så meget på begge gange, ca. 12 kg.
.
Jeg levede ikke sundt. Jeg elsker chokolade, kage og gammeldags mad, så det gik årene med.
Jeg snød når jeg handlede, for jeg skulle lige have en halv liter cacao og et stykke kage eller en chokolade. Og det var der jo ingen som så. Jeg kørte gerne ind og smed affald i skraldespanden på rastepladser, så ingen så det, samtidig havde jeg altid slik og chips hjemme.
.
Indimellem har jeg prøvet diverse pulverkure og slankekure, men hver gang jeg havde tabt mig, tog jeg ekstra på igen.
På et tidspunkt kunne jeg ikke mærke når jeg var mæt. Da vi var selvstændige og børnene var små, så spiste jeg tidligt med børnene og når min mand kom hjem, så fik han mad og vi drak kaffe med masser af sukker og mælk.
Der var altid frugt på kontoret, men da vi fik mange ansatte, så blev der kørt til bageren og købt kage især fredag, eller jeg bagte. Når der var møder, blev der købt smørrebrød eller sandwich.
Som selvstændig lever man et stresset liv samtidig med 2 børn, så der blev spist usundt og tit ude i byen eller vi hentede fastfood.
.
Jeg har siden 2003 lidt af dårlig ryg og blev opereret for diskusprolaps. I den periode tog jeg også en del på. De sidste to år har jeg gået til undersøgelser, da jeg altid har ondt i mine led og er træt. Det viste sig at jeg har leddegigt og en bindevævssygdom, så nu tænkte jeg, at det måtte være nok. Jeg var til fødselsdag hos en veninde i december 2017 og hun snakkede om Sense, så det kiggede jeg på. Jeg gik stille og roligt i gang hjemme.
.
I marts 2018 startede jeg på hold hos Sense. I august 2018 startede jeg på vaneændringshold hos Grete, Sense EnSmalSag i Næstved. Vaneændringsholdet er et lukket og tidsbegrænset hold, der sluttede lige efter nytår 2019. Nu fortsætter jeg på Basisholdet hos Grete fra sidst i januar 2019. På Basisholdet kan alle starte løbende og holdet slutter i princippet ikke, før medlemmerne føler sig klar til at “stå på egne ben”. Det kan være når medlemmerne føler sig stærke nok til at fortsætte mod målet alene eller når medlemmerne er i mål med vægttabet. Vi er forskellige som mennesker.
.
Sense virker godt for mig, fordi jeg er mæt. Der er ikke noget man ikke må, og jeg behøver ikke gå i motionscenter. Jeg går lange ture med min hund og går til gymnastik og skal i gang med at cykle til foråret. Min familie fungerer nogenlunde på Sense. Vi spiser stort set normalt. Og ellers så tilpasser jeg det, hvis jeg laver noget de ikke vil have.
Jeg har vænnet mig til, at når jeg er på tur, har jeg en pose med grønsager med eller noget groft med pålæg som er nemt. Der bliver ikke købt pizza mere, når jeg er ude og spise, da bliver det noget med grønt. Vi køber pizza ind imellem men sjældent.
Den sværeste udfordring for mig er når vi er ude og der er kage. Det er stadig min svaghed. Så jeg napper et lille stykke.
Jeg er rigtig glad for mine grønsager – rå som stegte og det er der altid, når vi er hos andre eller en god salat.
Sense er godt for mig. Det er blevet en livsstil. Jeg spiser altid efter kasserne og når jeg er ude og synder, så trykker jeg enten på pytknappen og lukker kassen, eller også spare jeg op til jeg skal afsted, ved ikke at spise så meget HF4 i løbet af dagen.
.
Jeg nyder at folk siger “hold da op du har godt nok tabt dig”, og det er sjovere at købe tøj nu. Jeg gemmer mig ikke i stort tøj mere, men er begyndt at have bluser ned i bukser og bælte på.
Min gigt er som sådan ikke blevet bedre, men jeg får ikke så ondt mere, når jeg er fysisk aktiv, så gåturene er blevet meget længere. Jeg går til Gyrokinesis – en særlig gymnastikform – og så skal jeg til at cykle rundt i stedet for at starte bilen.
.
Jeg kan varmt anbefale Sense som livsstil