🌬️ Dag 5 – Når kontrol slipper – og livet begynder at ånde igen

“Når jeg holder op med at forsøge at styre alt, begynder livet at vise mig, at det kan bære mig.”

Jeg har altid haft et stort behov for struktur.
For at vide, hvad der skulle ske, og hvordan det skulle foregå.
Der var tryghed i at planlægge, i at have styr på tingene, i at forberede mig.
Det gav en følelse af kontrol – som om jeg kunne holde livet på plads med to hænder.

Men livet lader sig ikke styre.
Det har jeg efterhånden forstået.
Det bøjer sig ikke efter planer, to-do-lister eller gode intentioner.
Det ånder, bevæger sig, folder sig ud – på sin egen måde, i sit eget tempo.
Og det bliver tungt, når man prøver at holde vejret for at få det til at passe ind i sine egne rammer.

Jeg tror, mit behov for kontrol udsprang af frygt.
Frygten for at miste fodfæstet.
For at begå fejl.
For at miste andres tillid – eller min egen.
Så længe jeg havde styr på tingene, følte jeg mig sikker.
Men det var en skrøbelig form for sikkerhed,
for den krævede, at jeg hele tiden holdt fast, pressede, præsterede.

Det gik op for mig, hvor meget energi jeg brugte på at forsøge at kontrollere alt –
og hvor lidt jeg faktisk kunne styre.
Kroppen viste mig det længe, før jeg selv forstod det.
Søvnen, blodtrykket, trætheden – alt sammen små tegn på, at jeg havde taget over,
og at livet ventede på at få vejret igen.

Da jeg endelig begyndte at give slip, skete der noget stille.
Jeg begyndte at trække vejret dybere.
Ikke kun fysisk, men indeni.
Jeg opdagede, at tingene stadig faldt på plads, selv når jeg ikke styrede dem.
Nogle gange endda bedre, fordi jeg ikke stod i vejen.

At slippe kontrol betyder ikke at give op.
Det betyder at åbne hænderne, så livet kan bevæge sig frit.
At stole på, at der findes en rytme, som ikke kræver min konstante overvågning.
Når jeg lader livet ånde, kan jeg selv ånde med.

I dag øver jeg mig i tillid.
Tillid til, at jeg ikke behøver vide alt på forhånd.
Tillid til, at det, der er mit, vil finde vej.
Tillid til, at jeg kan falde – og rejse mig igen.

Jeg har ikke længere brug for at have kontrol over alt.
Jeg har brug for at være nærværende i det, der er.
Og det føles som frihed.

💭 Refleksion

Hvornår prøver jeg at styre livet for meget?

Hvad sker der i mig, når jeg giver slip – bare lidt?

Hvordan føles det, når livet får lov til at ånde frit gennem mig?

 

Læs videre her