🌿 Dag 2 – Når tempoet sænkes

“Stilheden er ikke tom. Den er fuld af alt det, vi aldrig nåede at mærke.”

Hvad sker der, når tempoet sænkes?

Når jeg ikke længere måler dagen på, hvad jeg når – men på hvordan jeg har haft det – forandrer alt sig.

Der var en tid, hvor jeg vågnede med hovedet fuld af gøremål.
Hver dag havde et formål, en plan, et ansvar.
Jeg kunne lide det dengang – at være effektiv, at løse opgaver, at gøre nytte.
Det føltes trygt. Det gav mig identitet.

Uden at sætte spørgsmålstegn ved det, stod jeg – siden 2017, hvor jeg flyttede sammen med Bo – op hver morgen kl. 5 og kørte fra Næstved til Ballerup.
Det var nødvendigt at køre tidligt for at holde transporttiden nede på omkring en time.
Kom jeg senere afsted, forlængede det køretiden med 50 %.

Da arbejdet stoppede, forsvandt også det daglige tempo, som havde båret mig.
Pludselig stod jeg i stilheden. Ingen mails. Ingen deadlines.

Jeg troede, jeg længtes efter ro – men da den kom, blev jeg rastløs.
Kroppen var stadig i gang, selvom livet var sat på pause.

Det tog tid at opdage, at stilheden ikke var tom.
Den var bare uvant.
Jeg skulle lære at være i den.

At sove til jeg vågnede.
At sidde med kaffen uden at have travlt.
At gå tur uden at tælle skridt.
At mærke vinden i håret uden at tænke på, hvad jeg burde nå.

Langsomt begyndte noget at ændre sig.
Jeg kunne mærke mit åndedræt igen.
Jeg begyndte at lægge mærke til lydene omkring mig – fuglene, vinden, hundenes rolige vejrtrækning.

Det var, som om verden var blevet større, fordi jeg selv var blevet langsommere.
Jeg tror, det hedder nærvær.

Overgangen fra gøren til væren er ikke en beslutning, men en bevægelse.
Den skete, da jeg turde stoppe op længe nok til at mærke, hvem jeg var uden mine præstationer.

For mig føles det stadig som en rejse – nogle dage glider jeg let ind i væren, andre dage falder jeg tilbage i gamle mønstre.
Men jeg kan mærke, at væren har en anden kvalitet. Den føles som fred.

Jeg lærer langsomt, at jeg ikke behøver gøre noget for at være noget.
At livet ikke spørger: “Hvad nåede du i dag?”
Men snarere: “Hvordan havde du det, mens du var her?”

 

✨ Refleksion

Hvornår mærker jeg, at jeg går fra gøren til væren?

Hvad sker der i mig, når jeg tillader stilheden at fylde?

Hvordan kan jeg skabe mere plads til væren i min hverdag?

 

Læs videre her