Spiselige blomster

Spiselige blomster

På mine livsstilskurser i Glostrup og Næstved taler vi om mange ting. Vi taler om, hvad der kan stå i vejen for et vægttab, hvilke grøntsager der er i sæson og hvordan de kan anvendes i vores kostplan, hvilke udfordringer eller spændende oplevelser, kursisterne har haft i ugen, der gik eller står overfor i den kommende uge.
Når kursisterne starter på holdet, får de tilbud om at komme med i en lukket gruppe på Facebook. Her kan de spørge om alt mellem himmel og jord, der er relateret til Sense og vaneændring. Og de kan vise billeder af deres mad fil inspiration for andre eller for at få mit syn på fordelingen i forhold til Senseprincipperne.
En af kursisterne i Glostrup anvender spiselige blomster til at gøre synet af sin mad spændende. Det har fået mig til at interessere mig for denne del af maduniverset. Hun har delt et linklink til en artikel om spiselige blomster, som jeg vil dele med jer. For hvorfor ikke pifte sin mad OP med blomster, når det nu er muligt. Sød som hun er havde hun en smagsprøve med til hele holdet og en plante med til mig. Tallerkensmækkere. Smager som stærk karse. Mums. Tusind tak for at lede min OPmærksomhed hen på dette emne.