Indlæg

Sense med baby

Sense med baby er for dig, der er nybagt mor. For dig som ønsker hjælp til at komme af med de ekstra graviditetskilo.

KØB DIN PLADS HER

Holdet er lukket med højst 8 deltagere*.  Der er plads og faciliteter til at have din baby med og det gør ikke noget at baby ikke sover eller at du skal amme midt i undervisningen.

Når du har en lille baby, er det ikke usædvanligt, at du er i søvnunderskud og mangler tid. Det kan være svært at opretholde eller skabe gode vaner for dig selv.

På Sense med baby lærer jeg dig Sense-principperne, der er grundlaget for kostvejledningen igennem kursets 10 uger. Sense-principperne er et pædagogisk værktøj, der hjælper dig til at få styr på mængderne, så du på en enkel, overskuelig og nem måde kan spise helt almindelig mad sammen med resten af familien.

Du får mentale værktøjer, som kan hjælpe dig til et normaliseret forhold til mad.

F.eks. lærer du hvordan du kan spise i forhold til din sult og mæthed, hvordan du med vaneændringer kan få et mere afslappet forhold til al slags mad, hvordan du går til en buffet uden at overspise, hvordan du kan undgå høflighedskalorierne, hvordan du kan nyde det, du virkelig sætter pris på i fornuftige mængder. Du får redskaber til at slippe kurtankerne og komme i mål med dit vægttab, og endnu vigtigere til at holde vægten⚖️🎯.

Der er tid til refleksion og erfaringsudveksling på holdet – det er her magien sker.

Du bestemmer helt selv, hvad du ønsker at dele.

Hvis du ammer anbefaler jeg, at du ikke kommer i kalorieunderskud og derfor ikke har vægttab i ammeperioden. Med en indføring i Sense-principperne, lærer du at sammensætte din mad, så du får den næring du har brug for – også mens du ammer.

Når du og din krop er klar til det, kan du med lethed justere mængderne, så du kommer i kalorieunderskud.

Det er vigtigt at du allerede i din barslen får truffet nogle gode beslutninger og valg for dig selv, så du ikke tager ekstra kilo på. Og det er ikke mindst vigtigt at du lærer, hvordan du sammensætter fornuftige måltider for dit barn, når det skal til at spise almindelig mad sammen med familien. Vores madvaner giver vi ofte videre til vores børn, så kæmper du med dine vaner, er NU et rigtig godt tidspunkt at begynde at arbejde med at ændre dem.

Følgende får du for 1800kr.:(ratebetaling muligt)

Bogen:  ”Sense- kom godt i gang”- for dig der går hos en konsulent.

Startvægt og kropsanalyse på en Tanita vægt i enerum og gennemgang af resultatet.

Ugentlige møder gennem 10 uger, med tilbud om at blive vejet, hver gang.

1 ½ times undervisning i hyggelige rammer, med de samme mennesker hver gang. Der er sat ekstra tid af, så de små kan få den omsorg de behøver, og vi alligevel kommer igennem mødets indhold.

Adgang til en lukket Facebook gruppe til support og opbakning mellem møderne.

Vand, kaffe og the ad libitum.

Kursisterne må gerne nyde medbragt mad. Der findes Mikroovn og service.

I GretesUnivers er der god plads og alle faciliteter til at have baby med ind eller sovende lige udenfor lokalet.

Hvis du har brug for fortsat støtte, inspiration og vejning efter de 10 uger, kan du forlænge dit forløb på et af mine åbne livsstilshold til en pris af 1495kr. for 3 måneder.  Hvis der er interesse for det, kan der oprettes en barselscafe fra januar 2021

Undervisningen foregår om

torsdagen.

Der er drop ind vejning mellem kl.10.30-11.00 og vi samles til undervisning kl.11.00-12.30

Første gang vi skal ses er d. 1/10-2020 og den sidste gang vil være d.10/12-2020. Der er ikke undervisning i efterårsferien uge 42 den 15/10-2020.

*ved mindre end 5 tilmeldinger oprettes holdet ikke

Tilmelding først gældende på mail grete@gretesunivers.dk eller tlf 71702560.

KØB DIN PLADS HER

Du er meget velkommen til at få en uforpligtende snak med mig inden tilmelding.

Mange hilsner

Grete Heslou

Kostvejleder og Mentor i Mad og Psyke med speciale i Sense

Vane- og OverspisningsCoach

Militærsvinget 3

4700 Næstved

Kom godt i gang med Sense på 3 uger

Til dig der ønsker at få Sense-principperne helt ind under huden.

Grundkursus i september er planlagt. Strækker sig over 3 uger

  • Vi mødes hver tirsdag i Næstved  i 90 minutter.
  • Jeg fortæller indgående om Sense-principperne, så du bliver i stand til at ændre din livsstil fremadrettet.
  • Du får mulighed for at stille spørgsmål, hvis der er noget, der er uklart for dig.
  • Kursisterne udveksler erfaringer fra ugen der gik.
  • Du får mulighed for at blive vejet – første gang incl. kropsanalyse

Tilmeld dig her

Spiselige blomster

På mine livsstilskurser i Glostrup og Næstved taler vi om mange ting. Vi taler om, hvad der kan stå i vejen for et vægttab, hvilke grøntsager der er i sæson og hvordan de kan anvendes i vores kostplan, hvilke udfordringer eller spændende oplevelser, kursisterne har haft i ugen, der gik eller står overfor i den kommende uge.
Når kursisterne starter på holdet, får de tilbud om at komme med i en lukket gruppe på Facebook. Her kan de spørge om alt mellem himmel og jord, der er relateret til Sense og vaneændring. Og de kan vise billeder af deres mad fil inspiration for andre eller for at få mit syn på fordelingen i forhold til Senseprincipperne.
En af kursisterne i Glostrup anvender spiselige blomster til at gøre synet af sin mad spændende. Det har fået mig til at interessere mig for denne del af maduniverset. Hun har delt et linklink til en artikel om spiselige blomster, som jeg vil dele med jer. For hvorfor ikke pifte sin mad OP med blomster, når det nu er muligt. Sød som hun er havde hun en smagsprøve med til hele holdet og en plante med til mig. Tallerkensmækkere. Smager som stærk karse. Mums. Tusind tak for at lede min OPmærksomhed hen på dette emne.