Du skal igennem skyggen for at komme frem til lyset

FIND DINE GEMTE/GLEMTE EGENSKABER, SÅ DU KAN STÅ STÆRKERE I DIT LIV


Skygger og skyggevejledning

Hvad er skygger?

Skygger er egenskaber hos dig selv, som du ikke vil være ved.

Der findes både mørke og lyse skygger.

Du oplever mørke skygger, når du blive irriteret, forarget, provokeret, pinligt berørt eller lignende nedadgående følelser over et andet menneskes adfærd.
Det kan være adfærd, du oplever som egoistisk, manipulerende, sjusket, doven, stædig, trist, ustabil, grådig, selvcentreret, dum osv.

Du oplever lyse skygger, når du tilbeder, bliver positivt misundelig, ser op til eller ser egenskaber hos et andet menneske, som du ikke selv tror på, at du kan efterleve.
Det kan være mod, selvværd, kærlig, opmærksom, selvsikker, direkte, selvstændig osv

Under alle omstændigheder er skygger sider som du har gemt væk eller bandlyst. Det kan eventuelt være, fordi du skammer dig over dem eller måske har du ovenikøbet glemt dem. Du gør alt for at disse egenskaber ikke bliver opdaget, fordi du er bange for at du bliver afvist, hvis du viser, at sådan er du også.

“Bandlysningen” er sket på et tidspunkt i dit liv, hvor du oplevede, at netop denne egenskab var uønsket og forkert. Det kan have været i din barndom, hvor en af dine forældre har givet dig opfattelsen af, at netop den egenskab ikke var i orden. Det kan have været i skolen, det kan have været senere i livet på en arbejdsplads eller i en vennekreds. Det var en egenskab, som var klart uønsket, og som du derfor valgte at gemme væk – bevidst eller ubevidst.

Dine skygger kan medvirke til at fastholde dig i usunde relationer, fordi du er af den opfattelse, at du alligevel ikke er bedre værd.

Ved at arbejde med dine skygger, finder du frem til en forståelse af, hvem du er og hvorfor du gør som du gør. Du vil opleve en større accept af alle dine egenskaber.

Hvad er skyggevejledning?

Skyggevejledning er et ideelt redskab til at forstå, hvad der er med dig – hvorfor du er som du er. Med min hjælp bliver du i stand til at tænke om dig selv og om andre, på helt ny måde.

Med min hjælp vil du finde de egenskaber hos dig selv, som du har gemt væk.

Du kommer til at finde en helt ny accept af dit liv. Dit liv vil udvikle sig til en større helhed, end du hidtil har set det. Du bliver i stand til hvile mere i dig selv og finde fred med, hvem du er. Du vil få en større tillid til, at dine egne egenskaber og dine egne holdninger er ok og værdifulde.

Gaven ved at du arbejder med dine skygger er, at finde ro og tryghed i den du er og det du står for. Din irritation over andre menneskers egenskaber, som i virkeligheden er dine egne skygger, vil formindskes eller helt forsvinde, når du arbejder dig igennem de enkelte egenskaber. Du vil opnå en mere kærlig accept af dine medmennesker. Med min vejledning vil du opleve langt større selvkærlighed, glæde og styrke, så du vil få lettere ved at forfølge dine drømme og få dem opfyldt.

Skyggearbejde kan være anvendeligt for dig, der står i en situation, hvor der er blevet vendt op og ned på dit liv. Du er måske blevet skilt, mistet dit arbejde, blevet syg, børnene er flyttet hjemmefra, du har måske forladt arbejdsmarkedet eller du føler dig låst fast i dit liv og har svært ved at se vejen videre frem.

Jeg kan hjælpe dig med at se lyset i mørket. Jeg har en mangeårig erfaring med at tale med mennesker og hjælpe dem med at finde nye veje i livet. Måske har du læst et andet sted her på min hjemmeside, at jeg er uddannet socialformidler og har arbejdet med socialt arbejde i 21 år . Jeg er også flere psykologiske uddannelser, der giver mig en bred erfaring til at hjælpe mennesker, der ikke kan se lyset selv.

Bestil din skyggevejledning her

Har du brug for mere afklaring?

Kan du genkendende noget af ovenstående og er du stadig i tvivl om skyggevejledning hos mig, kan være noget for dig? Du er velkommen til, at skrive til mig, hvis du har spørgsmål eller har brug for, at få uddybet noget af det jeg skriver.
Du kan også bruge mit tilbud om 30 minutters gratis afklarende samtale, så du bedre kan træffe beslutning om, hvorvidt skyggevejledning skal hjælpe dig videre til at blive et helt menneske.