Hvordan kan du fastholde sund kost og livsstil til at sænke dit blodtryk?
Hej fra Hjerterummet
I dag vil jeg gerne fortælle dig om noget, som er afgørende, når du skal lægge din livsstil om til en blodtryksvenlig kost eller en hvilken som helst kost, der hjælper din sundhed og evt. giver dig et ønsket vægttab. Jeg vil fortælle dig om fastholdelse af de beslutninger, du tager.
Når du beslutter dig for at spise sundere for at sænke dit blodtryk eller for at sige farvel til kilo, kan det være en udfordring at holde fast på længere sigt. Det er her, fastholdelse kommer ind i billedet. Fastholdelse handler ikke kun om viljestyrke, men om at skabe de rette vaner og træne din hjerne til at understøtte den nye livsstil.
Mentaltræning spiller en stor rolle i denne proces. Ved at arbejde med visualisering og bevidste tankeprocesser kan du træne dig selv til at se den sunde livsstil som en naturlig del af din hverdag. Ved f.eks. at visualisere, hvordan det føles at have et lavere blodtryk eller mindre kilo og mere energi, kan du skabe et stærkere engagement i processen. Det handler om at forpligte dig selv, ikke kun til målet, men til de små skridt, der fører dig dertil.
Når du fastholder dine beslutninger og begynder at se resultater, som et lavere blodtryk, mindre livvidde eller mere energi i dagligdagen, skaber det en følelse af kontrol og stolthed. Du føler, at du tager ansvar for din egen sundhed, og det giver motivation til at fortsætte.
Men vi ved alle, at det ikke altid er nemt at gøre alene. Det er her, vanecoaching kan være en kæmpe hjælp. Jeg tilbyder en gratis, afklarende samtale, hvor vi sammen kan tale om, hvordan jeg kan hjælpe dig med at skabe holdbare vaner, så du kan leve sundt og få styr på dit blodtryk på en måde, der passer til din hverdag.
Strategier til fastholdelse kan naturligvis bruges i mange andre situationer. Alle former for vaneændringer kræver fastholdelse. For vores hjerne vil altid prøve at få os til at gøre det samme som vi altid har gjort. Så er det ny motion, kostomlægning, mentaltræning til feks fastholdelse eller noget helt fjerde – strategierne er de samme.
Tøv ikke med at tage kontakt – jeg vil gerne hjælpe dig på vej!
Klik på dette link hvor du kan booke din tid til en snak. Der er i øjeblikket lagt ekstra tider ind både formiddage, eftermiddage og aften. Så benyt dig af dette tilbud og lad os sammen sætte gang i din nye livsstil.
Du kan også starte i det små med at prøve nogle af de lækre OPskrifter, jeg fortalte om i sidste input. De er lavet efter principperne i Middelhavskost og tilrettet, så de passe til blodtryksvenlig kost.
Du er meget velkommen i gruppen – du banker på her og skriver Hej ved Ugens OPskrift
Tak fordi du læste med. Pas godt på dig selv og skab den dejligste uge.
Kærligst Grete 💚