Sense – vægttab og vægtvedligeholdelse
Sense er nok mest kendt som et redskab til vægttab. Sense fungerer lige så fint til vægtvedligeholdelse. Sense er en nem måde til at få styr på mad og mængder.
Sense går i korte træk ud på, at du sammensætter et måltid – en spisekasse – ud fra 3-4 håndfulde mad og 1-3 spiseskefulde fedtstof. Mælkeprodukter er valgfrie.
Sense anbefaler at du de første 14 dage spiser 3 spisekasser om dagen. Derefter finder du din egen vej på baggrund af dit behov. Du spiser det, du kan lide, og behøver ikke at følge en kostplan – du støtter dig blot til håndfuldsystemet. Du spiser 1 håndfuld grøntsager, 1 håndfuld grøntsager og/eller frugt, 1 håndfuld protein og 1 håndfuld stivelse og/eller frugt. Dertil 1-3 spiseskefulde fedtstof.
Sense læner sig op ad de 10 kostråd og er ikke en kur, men et redskab til at finde din egen vej til sundere spisevaner – uanset om du ønsker vægttab eller vægtvedligeholdelse.
Ved vægtvedligeholdelse kan du, udover de tre hovedmåltider få plads til 1-2 mellemmåltider i løbet af dagen, hvis du har behov for det. Det kunne eksempelvis være et stykke frugt og et stykke knækbrød med ost eller et lille stykke kage. På den måde skaber du ligevægt i kalorieregnskabet og har god chance for at vægtvedligeholde. Er vægttab dit ønske, skal du tage eventuelle mellemmåltider fra de 3 spisekasser.
Mænd har typisk større hænder end kvinder, og har dermed som udgangspunkt behov for lidt større mængder end kvinder.
Har du brug for starthjælp, kan du få det i GretesUnivers på forskellige måder. Online medlemsklubben, hold i Næstved og Glostrup og individuel hjælp. Kontakt mig gerne på telefon 71 70 25 60 så finder vi en løsning til dit behov.
Inspiration til Sense måltider