Kost og lavt stofskifte

Foredrag om Sense og Lavt stofskifte

Lavt stofskifte er en undervurderet og overset folkesygdom.

Mange siger, at man ikke tager på af lavt stofskifte.

Jeg har hørt fra en del kvinder, at de får besked af deres læge om, at det ikke er på grund af deres stofskiftet, at de er overvægtige.

Mange bliver beskyldt for at være dovne og uden selvdisciplin, fordi de ikke er slanke.

Ja, mange overvægtige spiser sikkert for meget og rører sig for lidt. Men hvis du lider af lavt stofskifte eller begyndende lavt stofskifte, er det sikkert svært for dig at tabe dig.

Så længe stofskiftet er lavt og det ikke er velbehandlet har du brug for medicinsk behandling før du kan tabe dig. Det har forskningen vist masser af gange.

Når du først er velbehandlet med dit stofskifte, kan du begynde et vægttab. Men det er ikke nemt. ALLE har svært at tabe sig. I hvert fald hvis de ikke ændrer vaner. Der skal meget selvdisciplin til og konstant fokus for at tabe sig – særligt hvis det skal være et varigt vægttab. Og så tyder det på, at du er 4 gange længere tid om at tabe dig, hvis du har sygdommen lavt stofskifte, end folk, der ikke er ramt af denne sygdom.

Det mangler i den grad viden på området vedr. lavt stofskifte. Vi skal hele tiden argumentere og få folk til at forstå, at lavt stofskifte er en alvorlig sygdom – og at ét af de mange symptomer er vægtøgning. Og mange alment praktiserende læger ved intet om sygdommen. De kan ordinere en blodprøve og se i en tabel, når resultatet foreligger, om der skal ordineres mere eller mindre medicin.

Det er vigtigt at man får den rigtige behandling, inden varigt vægttab kan ske.
Ikke hvilken som helst behandling – den rigtige behandling. Og hvad er så det? Det er den behandling, der virker, og får dig tilbage til din normale tilstand – eller så tæt på du kan komme. Om det er T4 behandling eller kombinationsbehandling med T4/T3 – eller Thyroid, det skal lægen afklare. Det vigtige er at du har det godt. Og ja, vægten betyder meget for, hvordan vi har det. Så vægttab kan være medvirkende til at du får det godt af behandlingen.

Du kan også gøre noget selv. Du skal selv tage ansvar for at få dit liv tilbage, som det var før du blev syg.

Jeg blev syg i 2001 med mit stofskifte. Jeg har været fejlmedicineret meget lang tid og slet ikke fået den vejledning, jeg skulle have haft. Men på grund af min stædighed og vedholdenhed har jeg i dag fået et godt liv, så tæt på normalen før 2001.

Jeg har dels taget ansvar for at søge oplysninger om sygdommen. Jeg har læst og læst og spurgt og spurgt. I øst og i vest. Jeg lærte hen ad vejen at vurdere, hvilke oplysninger der var valide og hvilke der skulle undersøges nærmere. Jeg er stædigt blevet ved med at finde en læge, der vidste noget om min sygdom og der ville hjælpe mig til at få det tåleligt igen. Og så har jeg søgt oplysninger om, hvilke fødevarer jeg skal holde mig fra, hvilke jeg skal begrænse og hvilke jeg skal skrue op for.

Denne viden vil jeg give dig ved dette foredrag. Og hvis du har lyst, kan jeg hjælpe dig videre med dit vægttab, som jeg har hjulpet adskillige andre kvinder med lavt stofskifte. De opsøgte mig og var tvivlende. Kunne det nu være rigtigt, at de alligevel kunne tabe sig trods sygdommen, dog med en god portion tålmodighed. Ja der er muligt.

Klik herunder for at booke din plads og betal gebyret ved at tilføje bestilling til kurv på denne side.

Jeg glæder mig til at se dig og hjælpe dig.

 

Jeg har planlagt følgende foredrag:

Mandag den 19. oktober 2020 kl. 19:00 – 20:30

Du kan tilmelde dig eventet ved at klikke her